Forside	Kapitel 1	Kapitel 2	Kapitel 3	Kapitel 4	Kapitel 5	Bilag	Litteratur

1                    Indledning

 Det lader til at det ligger i menneskets natur at sætte ting i system, og jeg må tilstå at jeg selv hører til i den meget systematiserende ende af spektret. I min iver efter at sætte ting i system og komme ting i veldefinerede æsker, har jeg åbnet øjnene op for muligheden for at alting måske ikke er så sort/hvidt som det for min nemheds skyld gerne måtte være. Det er derfor min antagelse at der foreligger et problem i forbindelse med at klassificere oldegyptisk litteratur i genrer, hvilket jeg i det følgende vil give en overordnet redegørelse for. For bedre at kunne efterprøve denne antagelse vil jeg give et bud på hvad man som læser af litterære tekster fra Mellemste Rige kan forventes sig, ved at sammenligne karakteristika indenfor de genrer de nu en gang er blevet opdelt i. Til slut vil jeg analysere og tolke den litterære tekst fra Mellemste Rige ’Den skibbrudne sømand’ med henblik på at se hvorledes denne tekst forholder sig til ovennævnte karakteristika, og hvorledes den forholder sig til problematikken i forbindelse med klassificeringen af oldegyptisk litteratur i genrer.

1.1                 Valg af sekundær litteratur

Ved behandling af den mere generelle litterære del af opgaven, som strækker sig fra kapitel 1 til og med kapitel 3, har jeg blandt andet brugt en del artikler fra ’Ancient Egyptian Literature’, der er redigeret af Antonio Loprieno. I afsnittet, der omhandler definitionen på ’litteratur’, har jeg brugt et uddrag af Alastair Fowlers bog ’Kinds of Literature’ til at repræsentere den ikke-egyptologiske vinkel. Dette valg er truffet på baggrund af at R. B. Parkinson henviser til den i artiklen ’Types of Literature in the Middle Kingdom’.

Til kapitel 4, som er den del af opgaven der går specifikt på ’Den skibbrudne sømand’, har jeg hovedsageligt brug artikler af egyptologer, der giver en overordnet fortolkning af teksten, frem for en masse artikler der hver især omhandler brudstykker af historien.

1.2                 Definition af litteratur

For at kunne redegøre for problematikken i forbindelse med klassificering af oldegyptisk litteratur, er det nødvendigt først at definere hvad der skal forstås som værende oldegyptisk litteratur. Jeg vil som udgangspunkt se på den gængse definition af ordet ’litteratur’ og dernæst se på hvordan egyptologer definerer begrebet ’oldegyptisk litteratur’.

1.2.1              Forskellige holdninger til en definition af ’litteratur’

a)   Alastair Fowler diskuterer i første kapitel af ’Kinds of Literature’ litteratur som genre og derigennem hvad der egentlig betegner litteratur. Det lader ikke til at Fowler vil sætte sig fast på en klar definition af hvad litteratur er, men indleder det afsluttende afsnit af kapitlet med et citat af Hirsch: ” ”Some things are literature simply by virtue of being fiction … while other things, non-fiction, only become literature by being particularly good.” ”[1], hvilket er en rimelig god indikation for de flestes holdninger (ifølge Fowler) til hvilke karakteristika der gør en tekst litterær, nemlig fiktion og æstetik/kvalitet.

b)   Hvad angår Antonio Loprienos holdning til en definering af litteratur, så skriver han i artiklen ’Defining Egyptian Literature: Ancient Texts and modern theories’: ”…an Egyptian text can be assigned to the domain of literature on the basis of the combination of three heterogeneous criteria: (a) fictionality, …; (b) intertextuality, …; (c) reception, … .”[2], hvorefter han uddyber betydningen af hvert punkt.

’Fictionality’ går fint overens med Fowlers delvise kriterium  om fiktion. ’Intertextuality’, som Loprieno blandt andet uddyber som ”All texts which transcend their pragmatic setting and tend to develop a specific meta-language,…, will score high on the scale of intertextuality.”[3] kan måske godt forstås som en form for et æstetisk kriterium og sammenholdt med kriteriet ’reception’, som Loprieneo uddyber som et krav om en eksisterende læserskare på pågældende tidspunkt i Egypten,[4] er det lige ved at det svarer til Fowlers andet kriterium om at være ’particularly good’.

e)   Richard B. Parkinson nævner i introduktionen til ’The tale of Sinuhe and Other Ancient Egyptian Poems 1940-1640’ at egyptiske litterære tekster udviser forskellige karakteristiske træk: ”they mingle the general and the particular; they are self-conscious and concerned with self-definition and expression; they are not bound to any context or situation; aesthetic considerations are of central value; the speaker-hearer relationship is dramatized with framing devices. Perhaps most importantly, they are fictional.”[5] Igen lægges der vægt på fiktion og æstetik/kvalitet.

d)   Miriam Lichtheim definerer begrebet litteratur i forordet til ’Ancient Egyptian Literature Vol. I: The Old and Middle Kingdoms’: ”For the most part, ancient literatures are purposeful: they commemorate, instruct, exhort, celebrate, and lament. To define literature narrowly as non-functional works of the imagination would eliminate the bulk of ancient works and would introduce a criterion quite alien to the ancient writers. In fact, the reduction of the term literature to the concept of belles-lettres did not occur before the nineteenth century. Egyptian literature, then, means all compositions other than the merely practical (such as lists, contracts, lawsuits and letters).”[6]. Kort sagt, så definerer Lichtheim egyptisk litteratur som tekster af ikke-praktisk natur, og er på den måde en definition på baggrund af udelukkelsen af et kriterium, hvor Fowler definerede udfra opfyldelsen af kriterier.

Selvom der ser ud til at være almen enighed om en definering af litteratur ud fra kriterier som fiktion og æstetik/kvalitet, så vælger jeg i denne opgave at formulere mine egne krav til hvad der gør en tekst litterær.

En definition på baggrund af et krav om fiktion tilfredsstiller langt fra min fornemmelse af ordet litteratur blandt andet på grund af de problemer der vil opstå med hensyn til at bedømme hvad der er tilstrækkelig æstetisk eller af høj nok kvalitet. Jeg er derfor mere tilhænger af Lichtheims definition af litteratur: tekster af ikke-praktisk natur.