Forside	Kapitel 1	Kapitel 2	Kapitel 3	Kapitel 4	Kapitel 5	Bilag	Litteratur

2                    Genreopdeling af oldegyptisk litteratur.

Med hensyn til en diskussion i forbindelse med at opdele oldegyptisk litteratur i genrer, vil jeg lægge ud med at se på om denne problematik opstår ved at det er et generelt problem at opdele litteratur i genrer, eller om den opstår fordi det er svært at tilpasse oldegyptisk litteratur til den nutidige opfattelse af genrer.

2.1                 Generelle problemer med genreopdeling

Det er min antagelse at man kategoriserer og underkategoriserer for nemmere at kunne kommunikere om et pågældende emne, som f.eks. litteratur, hvorfor det er nemmere at kalde en tekst som omhandler prinser og drager, tallet 3 og hekse for et eventyr, ligesom det er nemmere at kalde en hund for en hund og eller ligefrem en puddel i stedet for at kalde den for dyret med fire ben som er så og så højt og bjæffer. Kort sagt, så mener jeg at det er menneskeligt at inddele omverden i kategorier, så man bedre kan overskue og forholde sig til den.

Som udgangspunkt vil man have en fornemmelse for at en tekst tilhører en bestemt genre[1], men ved et nærmere eftersyn af hvad der definerer de enkelte genrer, kan man blive i tvivl. Alastair Fowler er ikke tilhænger af konceptet med at bruge genrer som en strikt klassificering af litteratur[2], men mener derimod at diverse litterære værker inden for en genre ikke nødvendigvis behøver at have alle de samme karakteristika[3], og at der ligefrem kan være tekster i genren som slet ikke deler karakteristika; ”Representatives of a genre may then be regarded as making up a family whose septs and individual members are related in various ways, without necessarily having any single feature shared in common by all.”[4].

Jeg er dog af den mening at der altid vil være mindst én grund til at en samling tekster er blevet samlet i en ’familie’, for ellers ville selve samlingen være meningsløs. Hvis man for eksempel ser på ’noveller’ som en samlet ’familie’, så er det muligt at teksterne ikke nødvendigvis har nogen fællestræk iblandt dem, men man kan ikke løbe fra at de bliver kaldt noveller på baggrund af at de alle er relativt kortfortalte fiktive historier.

2.3                 Genreopdeling af oldegyptisk litteratur i praksis

Stephen G. Quirke har i sin artikel ’Archive’ listet oldegyptisk litteratur så det er nemt at overskue de litterære tekster. Quirke definerer litteratur som: ”compositions removed from primary functional context.”[5], hvilket stemmer fint overens med Lichtheims definition: tekster af ikke-praktisk natur, og artiklen egner sig derfor fint som udgangspunkt til at se på hvilke grupper oldegyptiske tekster kan deles op i.

Quirke har grupperet de litterære tekster således:

Hvis man ser bort fra udformningen af den pågældende tekst og fokuserer på indholdet som begrundelsen for at teksten tilhører en bestemt gruppe, vil man ud fra Quirkes opdeling få følgende grupper: Teachings, Discourses, Tales, Hymns, Love songs og Instructions. Som det fremgår af tre af punkterne, kan nogle tekster være svære at kategorisere, eftersom at en tekst nemt kan have flere forskellige elementer af genrer i sig. I disse tilfælde vil man gruppere teksten efter den genre som er mest dominerende.[6] Når det er sagt, er der det tilbage at der ikke nødvendigvis altid er enighed om hvad der er den mest dominerende genre i en pågældende tekst. Hvis man for eksempel ser på ’Den veltalende bonde’, så klassificerer Lichtheim den som didaktisk litteratur[7], mens Parkinson klassificerer den som en fortælling[8]; ”In the Tale of the Eloquent Peasant, although most lines are discourse, the meaning and context are provided by the Tale.”[9]

Ikke desto mindre er det interessant at se nærmere på hvad der gør sig gældende for de forskellige genrer, i forhold til hvilke træk/karakteristika det forventes af en tekst at besidde for at tilhøre en given genre.