Hatshepsuts regeringstid og minde  

Home	Indledning	Tidslinie	Som regent	Kroning	Minde	Afslutning	Litteratur

klik på et ankh for at læse et kapitel af opgaven: "Hatshepsuts regeringstid og minde"

4                    Dateringsproblemer angående kroningen

Hvornår blev Hatshepsut kronet som konge?

Et af kendetegnene ved en konge var som sagt hans fem kongenavne, og det er derfor  nærliggende at antage, at Hatshepsut bruger de fem kongenavne fra den dag, hvor hun bliver kronet. Når man skal datere dagen for Hatshepsuts kroning, ser man derfor blandt andet efter, hvornår Hatshepsut bærer forskellige navne og titler i indskrifter.

Der er fundet forskellige indskrifter, som bliver brugt i debatten om dateringen af Hatshepsuts kroningsdag; men jeg vil her se på de indskrifter, som giver de yderligtliggende datoer, så man kan se en tidsramme, inden for hvilken den rigtige dato må ligge. Dorman sammenholder forskellige argumenter for og imod forskellige dateringer i kapitel 2 af ’The Monuments of Senenmut’ fra 1988. Jeg vil her nævne de argumenter, som jeg anser for at være de mest interessante.

4.1                 Tidligst mulige dato: 2. regeringsår

Når man tager udgangspunkt i Hatshepsuts navne og titler til dateringen af hendes tidligst mulige kroningsdato, så vil man se på, hvornår der sker et skift. Det vil sige, hvornår er det seneste tidspunkt, at Hatshepsut optræder udelukkende med dronningtitulaturer. De indskrifter, som oftest nævnes i den forbindelse, er indskrifter fra templet i Semna[1].  En indskrift på den østlige ydervæg nævner, at Thutmose III har givet en ordre i år 2, 2. mdr. af Smw, dag 7 om, at offerhandlinger skal indhugges i templets vægge[2]. Hatshepsut bliver nævnt i nogle af indskrifterne, og på trods af, at de er delvist ødelagte, kan man se, at hun bliver nævnt som [3], hvilket er hendes dronningetitulatur. Det er derfor naturligt at antage, at de indskrifter, hvor Hatshepsut bliver nævnt i Semnatemplet, med kun den titulatur der er at forvente for en dronning, er fra efter at Thutmose III’s ordre blev givet, hvilket vil sige tidligst år 2, 2. mdr. af Smw, dag 7.

En af tilhængerne til denne teori er Hayes, som skriver: ”In his important article on the date of Hatshepsut’s coronation as king Dr. Siegfried Schott cites two inscriptions at Karnak which prove beyond a doubt that this event took place late in Thutmose III’s second regnal year”[5]. Selvom Hayes ligefrem mener, at datoen nu er bevist ’beyond a doubt’, så er der faktisk nogen, som mener, at Schotts argumentation er tvivlsom. Dorman bruger blandt andet Yoyottes artikel i Kêmi 18 fra 1968 til at drage Schotts teori i tvivl[6]. Argumentationen mod blok 287 som bevis for en tidlig datering af kroningsdagen går på ordet sr   som fortrinsvist betyder at forudse.

4.2                 Senest mulige dato: 7. regeringsår

Argumenterne for, at Hatshepsuts kroningsdag lå i år 7, tager udgangspunkt i gravfundene fra graven tilhørende Senmuts forældre, Ramose og Hatnofer. Graven befandt sig i en klippeside under Senmuts grav 71 i Sheikh Abd el Qurna og var helt tildækket af stumper og stykker fra tilblivelsen af Senmuts grav 71, hvilket har bevirket, at graven er helt intakt med alt gravudstyret uberørt. Det burde derfor være muligt at antage, at Ramose og Hatnofer er blevet begravet, inden at Senmuts grav 71 blev lavet. I 1920 fandt Norman de Garis Davies et Ostrakon i forgården til Senmuts grav 71, med dateringen regeringsår 7, 4. mdr. af prt, dag 2, hvorpå der var skrevet, at arbejdet var påbegyndt i graven på denne dag.[7]

Hvis man antager, at det, der står på ostrakonet,  er en pålidelig skrivelse, som siger, at der ikke har været arbejdet på Senmuts grav 71 før år 7, 4. mdr. af prt, dag 2, så må det også være muligt at antage, at graven tilhørende Ramose og Hatnofer senest kan være blevet lukket samme dag, som er angivet på ostrakonet, eftersom at graven må være blevet lukket, førend at arbejdet på grav 71 har produceret affald, som til sidst helt har dækket Ramoses og Hatnofers grav.

Det, som er interessant ved denne grav, er, at noget af gravudstyret bærer Hatshepsuts navne og titler. Blandt gravudstyret er 3 af krukkerne særligt interessante, fordi de bærer segl med aftryk. To af de tre krukker har tilsammen ni seglaftryk, hvor Hatshepsuts navn er blevet skrevet som dronning. Den sidste af de  3 krukker bærer 4 seglaftryk med Hatshepsuts navn og titel som konge. Ydermere er der på denne krukke skrevet ’regerings år 7 samt et mandenavn’ med sort blæk.[8] På to sjaler af fin kvalitet står Hatshepsuts navn og titel som konge skrevet med sort blæk.[9]

4.3                 Hvilken dato er mest sandsynlig?

Dorman (1988) nævner også forskellige indskrifter, hvor Hatshepsut nævnes som enten konge eller dronning eller helt er udeladt; men eftersom ingen af disse kan argumentere for en helt præcis datering, så vil jeg ikke bruge tid på at belyse dem her.

Det lader til, at man med umiddelbar sikkerhed kan fastslå, at Hatshepsut tidligst kan være blevet kronet efter at hun er blevet indhugget som kun værende dronning i Semna templet, og at hun senest kan være blevet kronet før det tidspunkt, hvor Senmuts forældres grav blev lukket. Altså ser det ud således:

Tidligst: år 2, 2. mdr. af Smw, dag 7

Senest: år 7, 4. mdr. af prt, dag 2

Når der nu er cirka fem år, hvori at Hatshepsut kan være blevet kronet, så melder spørgsmålet sig om hvilket tidspunkt der, er det mest sandsynlige for kroningen. Selv er jeg ikke overbevist af Schott om, at blok 287 skulle være et uomtvisteligt bevis for en faktuel kroning i år 2. Så vidt jeg kan se, så kan man sidestille oraklet, som bliver nævnt på blok 287 med f.eks. Hatshepsuts guddommelige fødsel, som bliver beskrevet i hendes dødetempel; altså ren og skær propaganda, som skal legitimere Hatshepsut som konge af Egypten. At blok 287 ikke kan bruges som bevis for en kroning i år 2, er selvfølgelig ikke det samme som at argumentere for, at Hatshepsut ikke kan være kronet i år 2 (men i hvert fald efter 2. mdr. af Smw, dag 7).

Jeg vil derfor holde et åbent sind, overfor at Hatshepsut kan være blevet kronet når som helst i mellem den tidligste og seneste dato nævnt ovenfor. Jeg er dog tilhænger af en sen kroningsdato, eftersom jeg finder det interessant, at der i Ramoses og Hatnofers grav blev fundet seglaftryk med henholdsvis Hatshepsuts dronningebenævnelse og kongebenævnelse. Når Hayes (1957) skriver: ”…it is interesting to find her in Regnal Year 7 still using a title and form of her name which she had borne as the consort of Thutmose II. The explanation may be that these sealings refer not to Hatshepsut personally, but to ”(the Estate of) the God’s Wife, Hatshepsut,”…”[10], så synes jeg bestemt, han har ret i, at det er interessant; men jeg mener ikke, at han har ret i sin antagelse om at seglet ikke refererer til  Hatshepsuts person.