Hatshepsuts regeringstid og minde  

Home	Indledning	Tidslinie	Som regent	Kroning	Minde	Afslutning	Litteratur

klik på et ankh for at læse et kapitel af opgaven: "Hatshepsuts regeringstid og minde"

5                    Hatshepsuts minde

Hvornår blev Hatshepsuts minde forfulgt (og hvorfor)?

De fleste af afbildningerne af Hatshepsut og hendes navne er overalt blevet ødelagt og forsøgt fjernet (se pl. 2). Der er jævn enighed om, at det er Thutmose III, som har beordret denne forfølgelse af Hatshepsuts minde på et eller andet tidspunkt efterfølgende Hatshepsuts død, antageligt motiveret af hævn for den sekundære position, som mange mener, at han blev påtvunget.

Diskussionen om, hvornår forfølgelsen af Hatshepsuts minde er påbegyndt, er blevet sammendraget af Dorman (1988) i kapitel 3 af ’The Monuments of Senenmut’ og går i vid udstrækning på, hvornår forskellige dele af Amontemplet i Karnak er blevet bygget.

5.1                 Lige så snart at Hatshepsut forsvandt

For at kunne antage, at Hatshepsuts indskrifter og billeder er blevet ødelagt kort efter hendes død, så vil jeg mene at man må finde ændringer, som kan dateres; f.eks. et nyt relief indhugget en given dato, samtidig med at man kan se spor fra et tidligere relief af Hatshepsut nedenunder.

Tidligere har det været ubestridt antaget, at Thutmose III fik Hatshepsuts navn og billede ødelagt, lige så snart han kunne komme til det efter hendes død. Det har tilsyneladende været tilstrækkeligt for de fleste egyptologer at antage dette på baggrund af en opfattelse af Thutmose III som en mand, der var godt sur over at have været blevet sat fra sin retmæssige plads på tronen, for det lader ikke til, at de har følt det nødvendigt at begrunde denne antagelse med arkæologiske beviser.

Det er selvfølgelig ikke altid, at man har fysiske beviser for, hvad der egentlig foregik, og så er man som regel hensat til at bruge subjektive holdninger til at beskrive, hvad en naturlig menneskelig reaktion ville have været i den givne situation. Det er selvfølgelig ikke særlig videnskabeligt, men sådan er historieskrivning desværre nogle gange.

5.2                 Først omkring 20 år efter at Hatshepsut forsvandt

Dorman (1988) sammenholder som sagt de forskellige synspunkter angående byggeaktiviteten i Karnaktemplet, som kan bruges i bevisførelsen for, hvornår Hatshepsuts minde blev forfulgt.

Et af synspunkterne er fra Charles F. Nims, som i 1966 skrev ’The date of the dishonoring of Hatshepsut’[1], hvori han fremlægger bevisførelse for, at Thutmose III ikke har forfulgt Hatshepsuts minde lige med det samme, men nok først efter det 42. regeringsår.  Ræsonnementet for denne påstand går på, at en del af Thutmose III’s annaler dækker for en uødelagt tekst af Hatshepsut på den nordlige side af ’Hatshepsut-suiten’ (se pl. 3, A), samt at de også dækker for en del af et relief af tre fremmede, som knæler for Hatshepsut, på vestsiden af ’Hatshepsut-suiten’ nord for det røde kapel (se pl. 3, B), resten af afbildningen er blevet udraderet og tyder på en forfølgelse af Hatshepsuts minde på et tidspunkt efter, at Thutmose III’s annaler blev sat op.

Der er også udraderet en masse af Hatshepsuts relieffer på det røde kapel, og det er derfor interessant at se, om det er muligt at se nærmere på omstændighederne ved denne hændelse. Dorman (1988) påviser, at udraderingen er sket sporadisk (se pl. 4), så sandsynligheden for, at den først har fundet sted, efter at det røde kapel er blevet pillet fra hinanden, er meget stor. Tanken er, at stenene har stået i en stor bunke, så det kun er de sten, hvor relieffet har været udadvendt, som er blevet udsat for ødelæggelse[2]. Ydermere kommenterer Dorman (1988): ”The destruction of Hatshepsut’s shrine has represented for most writers the epitome of her persecution. It must be observed, however, that the process of dismantling the undamaged monuments of predecessors is not per se an act of desecration; in the course of the early Eighteenth Dynasty numerous structures at Karnak were removed simply to make room for new ones.”[3]

Med henblik på at påvise en sen forfølgelse af Hatshepsuts minde vil man derfor have en interesse i at finde ud af, hvornår Thutmose III fik opført sine annaler, og hvor længe det røde kapel blev stående. Til det formål henviser Nims (1966) til en tekst af Thutmose III på det ydre af den sydlige væg af ’Hatshepsut-suiten’ (se pl. 3, C; denne tekst omtaler Dorman som ’Texte de la Jeunesse’). Teksten indeholder år 42 og nævner blandt andet tre døre af annalerne samt det røde kapel.[4] Det kunne derfor godt se ud, som om det røde kapel stadig stod i år 42.

Dorman (1988) kommer også ind på nogle andre aspekter ved byggeaktiviteten i Karnak i forbindelse med undersøgelsen af forholdene omkring tidspunktet for forfølgelsen af Hatshepsuts minde; men det er ikke noget, jeg vil komme nærmere ind på her. Ydermere kunne det tænkes at være relevant at se på andre af Hatshepsuts monumenter rundt om i Egypten som Dorman skriver: ”Other monuments built by Hatshepsut were systematically attacked as well, yet none yields as clear a chronological sequence of the changes wrought by Thutmosis III as does the central area of the temple of Karnak; consequently none is as useful for arguing either an early or late date for the queen’s proscription.”[5]

5.3                 Hvorfor denne forfølgelse af Hatshepsuts minde?

Det lader til, at forfølgelsen af Hatshepsuts minde er et forsøg på damnatio memoriae, der af Schulman beskrives som:” the practice of destroying the memory and very existence of a person from the knowledge of both his contemporaries and posterity by the systematic obliteration of his name, his likeness, and his monuments. To the Egyptians this practice had a dual purpose, to wipe out the victim’s memory on earth, and to destroy his existence in the afterwor[l]d”[6]

Mange har spekuleret over, hvorfor Hatshepsut blev forfulgt, og mange har som sagt antaget, at Thutmose III var godt og grundigt vred over at være blevet tilsidesat og derfor ville hævne sig på hende. Hvis Nims har ret i at antage, at der er gået omkring 20 år, efter at Hatshepsut døde/forsvandt, før end at hendes minde er blevet forfulgt, så må man undres over, at Thutmose III skulle have holdt på sin vrede i så lang tid uden at få hævn med det samme. Man kan selvfølgelig spekulere over, hvordan den politiske situation har været. Måske har der været mange magtfulde tilhængere af Hatshepsut, som ville have gjort livet surt for Thutmose III, hvis han skændede hendes minde.

Ikke desto mindre må man stille spørgsmålet om, hvorvidt Thutmose III overhovedet var vred på Hatshepsut. Lorton (1979) mener at:”…Thutmosis III had a claim to the throne which was, even generously considered, feeble.”[7] og at Hatshepsut derfor blev regent for at redde tronen til familien, så at Thutmose III kunne overtage den, når Hatshepsut døde, og han selv var gammel nok til at holde på den.

Petty (1997) foreslår, ligesom Lorton, at Hatshepsut har taget tronen for at holde den til Thutmosesiden af familien. Han mener, at der må have været en konflikt mellem Tao’erne og Thutmosiderne og da Hatshepsut havde halvtreds procent Tao-blod i årene og halvtreds procent Thutmosid-blod, så var hun den mest legitime arvtager af tronen ”Thus, possibly to prevent a major upheaval, even civil war, Hatshepsut proclaimed herself king and took the throne alongside the Thutmosid heir, her minor stepson/nephew.”[8]

Hvis man antager, at Thutmose III ikke var vred over, at Hatshepsut var konge på hans bekostning, hvad skulle så være motivationen for denne forfølgelse af Hatshepsuts minde? Eftersom at der ikke er nogen klare objektive beviser for noget som helst i denne sammenhæng, så må svaret blive, at det kan tænkes, at en politisk situation kan have gjort det nødvendigt for Thutmose III at tage kraftig afstand fra Hatshepsut.